Rideferie

Rideferie i Danmark på egen hest


Du kan tage på rideferie i Danmark på flere måder: Har du din egen hest - og mulighed for at transportere den - kan du udse dig en egn af landet, følge anlagte rideruter og -spor i området og overnatte på såkaldte "høhoteller", der tilbyder enkel logi for både hest og rytter. Du kan også campere, for på enkelte danske campingpladser kan du have din hest på fold, mens du selv overnatter på pladsen. Eller du kan overnatte på en af de mange primitive naturlejrpladser, der netop er et tilbud til blandt andet gæster på hest.