(SKØR)
Kære alle medlemmer af Storkøbenhavns Rideklub og forhåbentligt nye.
Håber alle har haft et godt nytår og kommer godt ind i 2025.
Jeg kan oplyse, at SKØR slutter året 2024 med at have 58 medlemmer, hvilket er en lille fremgang kontra året før.
Det første bestyrelsen har planlagt for 2025, er en gang miljøtræning med Kristian.
Det bliver afholdt søndag den 2. februar 2025.
Derefter vil der søndag den 2. marts 2025 være Fastelavn med Ringridning. Der vil også blive afholdt stævne i spring og dressur.
Så hold øje med vores hjemmeside www.skoer.dk , samt klubbens facebookside (Storkøbenhavns Rideklub).
Derudover er det også tiden, hvor vi skal have opkrævet kontingent for 2025 og prisen er steget med hele 5,- kr. (Dette er p.g.a at vi har fået mobilepay).
Voksne (over 16 år) kr. 270,00
Børn (til og med 16 år) kr. 145,00
Beløbet kan overføres til klubbens konto i Nordea reg. 2279 konto 0726906483 eller mobile pay nr. 725545, venligst mærk med medlemsnummer og navn.
Indbetalingen bedes foretaget senest 21. januar 2025.
Hvis du har nogen spørgsmål eller andet du ønsker at vide, er du velkommen til at kontakte mig på kasserer@skoer.dk
Med venlig hilsen
Lone Helmo
SKØR kasserer